Thai lydskrift

Der findes ikke en almindeligt udbredt standard for, hvordan man skriver thai med vores latinske alfabet. Det giver anledning til en del forvirring. F.eks. kan man se den kendte badeby på sydøstkysten พัทยา skrevet som bl.a. Pataya, Pattaya, Pattaja, Phatthaya og sågar Phatthayaa.

På samme måde findes der næsten lige så mange lydskrifter – transskriptionssystemer – som der findes lærebøger om thai. En oversigt med de mest almindelige lydskrifter kan ses her. De forskellige lydskrifter skyldes uden tvivl, at det perfekte system ikke findes, da det latinske alfabet i sagens natur ikke er udviklet til at skrive thai. Det er det thailandske alfabet derimod, og så meget mere grund til at bruge tid på at lære det!

Ikke desto mindre findes der faktisk et officielt system til omskrivning af thai med latinske bogstaver, nemlig det kongelige thailandske generelle system for transskription, Royal Thai General System of Transcription (RTGST). Selvom det altså langt fra er konsekvent brugt, er det vores vurdering, at det er dette systems stavemåde, man alt i alt støder mest på, når man f.eks. på vejskilte, turistkort og menuer i Thailand ser thailandske ord stavet med de latinske bogstaver. Systemet har den yderligere fordel, at det umiddelbart kan skrives med de almindeligt brugte bogstaver a-z uden den brug af specielle tegn for f.eks. visse vokaler, som man ser det i nogle af de mange forskellige lydskrifter, udviklet til undervisning.

Vi har på den baggrund valgt at lade det officielle system danne grundlag for vores lydskrift.

Fra maprao.dk til officiel thai lydskrift (RTGST):

กรุงเทพ   กาญจนบุรี   ขอนแก่น
krungthê:p ka:njànábùri: khŏr:nkàen
Bangkok   Kanchanaburi   Khonkaen

1. Fjern eventuelle tonetegn:
   krungthe:p ka:njanaburi khor:nkaen
2. Fjern eventuelle kolon for lang vokal:
   krungthep kanjanaburi khornkaen
3. Erstat eventuelle j med ch :
   krungthep kanchanaburi khornkaen
4. Erstat eventuelle or (i samme stavelse) med o:
   krungthep kanchanaburi khonkaen

Det officielle system har imidlertid en række svagheder i forhold til indlæring af thai for udlændinge, hvoraf de to alvorligste er systemets manglende indikation af toner og dets manglende skelnen mellem korte og lange vokaler. Dette korrigerer vi for i vores lydskrift med henholdvis brug af almindeligt anerkendte symboler til angivelse af tonerne (se Toner nedenfor) og ved brug af kolon ( : ) lige efter vokalen til at angive, når den er lang (se Vokaler nedenfor).

Herudover skelner det officielle system ikke mellem konsonanterne ch- og j- samt vokalerne -o og -or. Det gør vi, som det ses. Endelig har vi forfinet systemet med brug af en apostrof ( ' ) til angivelse af vokalstød (se Vokalstød nedenfor).

Tilsidst skal nævnes, at nedenstående gennemgang af vores lydskrift jo også er en udtaleguide med angivelse af omtrent tilsvarende danske lyde, der skal hjælpe begynderen på sporet. Men så heller ikke mere, for mange af lydene findes simpelthen ikke på dansk, og angivelserne af tilsvarende danske lyde bliver derfor meget omtrentlige! Det skal dermed understreges kraftigt, at man bør lære sig lydene i det thailandske sprog ved at høre og efterligne de thailandske ord udtalt af en thailænder og ikke ved brug af de mere eller mindre tilsvarende danske lyde. Derfor er alle eksempler i den følgende oversigt forsynet med lydfiler. Klik blot på symbolet ► til højre for den thailandske skrift for at høre udtalen.

Stavelser

Thai er et enstavelsessprog (monosyllabisk), dvs. at hver stavelse i princippet, og med undtagelse af visse låneord, er et selvstændigt ord. Som på dansk kan en stavelse bestå af en begyndelelseskonsonant (eller konsonantgruppe - på thai en kombination af to konsonanter), en vokal og eventuelt en konsonantendelse (på thai består en sådan konsonantendelse kun af en enkelt konsonant).

Som de fleste enstavelsessprog, f.eks. kinesisk og vietnamesisk, er også thai et tonesprog, dvs. at intonationen af en stavelse er betydningsbærende på lige fod med begyndelseskonsonant, vokal og eventuel konsonantendelse.

Vi får dermed følgende model for en lydskrift af thailandske stavelser eller ord:

Hvor K_B er begyndelseskonsonanten, eller en -konsonantgruppe bestående af en kombination af to konsonanter, V er vokalen, T er tonen og K_E er en eventuel konsonantendelse.

Et eksempel er ordet hĭn, sten, der består af begyndelseskonsonanten h, vokalen i, tonen ˘ (stigende tone) og konsonantendelsen n.

Thaisprogets forskellige muligheder for konsonanter, vokaler og toner gennemgåes i det følgende med vores lydskrift:

Konsonanter

Følgende konsonanter kan begynde en stavelse:

Begyndelseskonsonanter

Konsonantgrupper

Af konsonanterne kan følgende kombineres to sammen og danne en konsonantgruppe som begyndelse på en stavelse.

Konsonantendelser

Af ovenstående konsonanter kan følgende danne endelse på en stavelse. De tre første er 'levende', man kan synge på dem, og de tre sidste er 'døde' og ender i halsen uden h-pust.

Vokaler

Som på dansk indeholder en stavelse altid én vokal.

Korte og lange vokaler

De thailandske, simple vokaler findes i en kort og en lang version. Vi angiver de lange vokaler med et kolon ( : ) i lydskriften. Det indikerer, at de lange strækkes omtrent dobbelt så langt som de korte.

Sammensatte vokaler

Følgende vokaler er sammensat af to eller tre lyde:

Vokalstød

Nogle vokaler kan, når de afslutter et ord, udtales med et ultrakort stød som i 'ha!'. Det angiver vi med en apostrof ( ' ) i lydskriften. Mulighederne er:

Toner

Standardthai har 5 forskellige toner, og de er betydningsbærende, det vil sige, at betydningen af en stavelse afhænger af tonen på stavelsen. De fem toner er: